Skal du holde fest? Og vil du gerne have, det bliver en fest, som dine venner ikke glemmer lige foreløbigt? Hvis din fest skal skrives ind i historiebøgerne blandt vennerne, kræver det god planlægning, kreative ideer og hårdt arbejde. En DJ, fyrværkeri eller noget helt tredje kan få festen derop, hvor ingen andre kommer til at kunne nå dig. Men, der skal også være styr på det grundlæggende, hvis det hele skal gå op i en højere enhed.
Alle elsker at feste – og især hvis de skal til en fest, der er lidt udover det sædvanlige. Ved du ikke, hvordan du kommer i gang med planlægningen af din fest, får du her 5 tips til at komme i gang.
Hvordan planlægger du en god fest?
- Vælg en lokation med omhu
Hvis du gerne vil have din fest til at blive et hit, skal du sørge for at være omhyggelig med valget af lokation. Stedet skal gerne være af god kvalitet, ligesom det skal være nemt for dine gæster at komme dertil. Kan det ikke lade sig gøre, bør du tilbyde transportmuligheder til og fra festen, hvis du har budgettet til det. Tænk også over, om lokationen passer til temaet og de faciliteter, du har brug for.
- Vælg god mad og drikke
Detaljerne er vigtige, hvis du gerne vil holde en god og mindeværdig fest. Maden og drikkevarerne skal derfor sidde lige i øjet. Brug hellere lidt ekstra på den gode kvalitet i stedet for at gå på kompromis. Det lønner sig i sidste ende, hvilket både du og dine gæster bliver glade for.
- Dæk festligt op
Hvis du gerne vil skabe feststemning, er du også nødt til at gå all-in på pyntet. Har du et tema, så gå all-in på det med alt, hvad der findes af balloner, duge, service med mere. Jo mere festligt der ser ud, des mere festlige bliver dine gæster.
- Lej en DJ
Noget af det vigtigste til en fest er naturligvis musikken. Skal festen være mindeværdig, er du nødt til at leje en professionel DJ til din fest. En professionel DJ ved nemlig lige nøjagtigt, hvordan han skal sætte gang i din fest, ligesom han også sætter sig fuldstændigt ind i, hvilke ønsker du har for musikstilen. Langt de fleste foretrækker en DJ frem for en playliste på Spotify, der er tilsluttet nogle halvdårlige højttalere.
- Arranger en overraskelse
Endeligt er det også en rigtig god ide at finde på en eller anden form for overraskelse til din fest. Det kan være alt lige fra en kæmpe isskulptur til en professionel tryllekunstner. Kun fantasien sætter grænser – og dine gæster vil helt sikkert være vilde med det!
Husk at starte i god tid
Husk på, at en god fest tager lang tid at planlægge. Det er ikke noget, du bare kan gøre på en uge, hvis det skal gøres ordentligt. Vær derfor gerne ude så snart det giver mening, da det giver dig tid til at få alt til at spille og gå op i en højere enhed.
Rigtig god fest!