Vi har igennem de sidste 10 år mærket en tydelig tendens; virksomhederne vil ikke spare når det kommer til firmajulefrokosten.
Medarbejderne skal have en fantastisk aften de vil huske. Der bestilles derfor prima mad, så den kulinariske oplevelse er i top. Der sørges for at lokalerne, uanset om det er interne eller eksterne lokaler, er pyntet op til den helt store guldmedalje – og så sparer man heller ikke på musikken. Vi har derfor set et enormt boom i virksomheder som lejer en DJ til julefrokost – jukeboksen eller playlisten på iPhonen er nemlig ikke længere “god nok”. Man vil have en professionel DJ som står for musikken. Sørger for at der ikke bliver spillet det samme nummer igen og igen. Sørger for at folk får lov at høre deres ønsker færdige, uden at andre skifter. Sørger for at læse dansegulvet og kombinere alle de store hits fra “dengang” med nutidige hits. De vil kort sagt have at tingene skal “spille” uden bekymring.
Vi tror at denne tendens er opstået, fordi både private virksomheder og det offentlige, har erkendt, at en julefrokost er en meget vigtig social begivenhed for medarbejderne – et højt fremmøde er derfor alfa omega – og hvis der er gået for meget på kompromis med to af hovedingredienserne til en god fest; nemlig maden og musikken, så vil fremmødet de efterfølgende år rammes.